Om Forlaget Carlsen
Forlaget Carlsen er Danmarks største børnebogsforlag. Vi udgiver bøger til børn i alle aldre – og vores underforlag CarlsenPuls udgiver young adult litteratur til læsere fra ca. 14 år og til alle andre, der godt kan lide en stor historie.
Forlaget Carlsen har udgivet børne- og ungdomslitteratur siden 1942 og har både klassiske fortællinger om Rasmus Klump og Peter Pedal samt nyere forfattere som Sebastian Klein, Sarah Engell, Jakob Riising, Kristina Aamand, Oliver Jeffers og Patrick Ness på programmet. Forlaget Carlsen er også det eneste forlag i Danmark, der har rettigheder til at udgive de berømte Pixi®-bøger.
Vi tager aktivt del i debatten om børne- og ungdomskultur i Danmark og sætter fokus på det, bøger og læsning kan gøre for fordybelsen hos det enkelte menneske og for samværet mellem mennesker.
Vi sætter en ære i både at udgive de bøger, som børn og unge selv hiver ned fra boghandlerens eller bibliotekets hylde og også de bøger, som måske kræver en voksen formidler for at komme helt ind i bogens univers. Vi tror på, at læsning både er vejen til underholdning og til at se verden på nye måder.
Forlaget Carlsen er en del af Forlagshuset Lindhardt og Ringhof A/S, der er ejet af Egmont, Danmarks største mediekoncern. Lindhardt og Ringhof udgør sammen med det norske forlag, Cappelen Damm og Cappelen Damm utdanning, bogdivisionen i Egmont.
Om Forlagshuset Lindhardt og Ringhof
Forlagshuset består bl.a. af Lindhardt og Ringhof (L&R), Carlsen samt uddannelsesforretningen L&R Uddannelse, der rummer Alinea, Akademisk Forlag, Forstå samt delejerskab af Praxis, moxis, GoTutor, hvor det er muligt at få lektiehjælp (herunder Learny) og Ordblindetræning. Derudover består L&R også af det digitale forlag Saga, der siden 2014 har skabt Danmarks suverænt største katalog af e- og lydbøger, og som i dag er et betydeligt global digitalt forlag, der udgiver og genudgiver værker på en stadigt voksende række sprog og markeder.