Kim Fupz Aakeson
Kim Fupz Aakeson (f. 1958) har udgivet bøger i nærmest alle formater og til alle aldre: Billedbøger, børneromaner, ungdomsromaner, novellesmalinger og romaner til voksne.
Han debuterede som børnebogsforfatter i 1984 med Hvem vover at vække guderne, men allerede to år før fik han sin debut som tegneserietegner med albummet Gå løs på livet!
Kim Fupz Aakeson har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Kulturministeriets Børnebogpris (1990), Danmarks Skolebibliotekarer Børnebogspris (2000) og Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur (2011).
Kim Fupz Aakeson har også arbejdet indenfor sceneteater og radioteater, men siden midten af 90’erne har meget drejet sig om manuskripter til film, bl a. Den eneste ene, Forbrydelser, En Soap og senest tv-serien Bankerot.