- Beskrivelse
- Yderligere info
Forbered dig på 50 ustyrligt underholdende mysterier, som kun DU kan løse!
Det er tid til at finde ud af, om du har, hvad der skal til, for at blive verdens bedste detektiv. Der foregår skumle ting i den lille soveby Dumpleton, og den berømte detektiv Hartigan Browne har bedt om din hjælp. Du skal blandt andet undersøge, hvem der har hvalpenappet hunden Hugo, hvad der er så særligt ved Den flyvende ged og selvfølgelig: Hvor Dumpleton-diamanten er blevet af!
Tør du tage imod udfordringen?
Cluedle: Mysteriet om den forsvundne diamant er en interaktiv krimihistorie for hele familien. Bogen er propfyldt med koder, der skal knækkes, gåder, der skal løses, labyrinter, der skal navigeres, spor, der skal følges, og meget, meget mere - til fans af Du gådeste, sjove hjernevridere og mystiske mysterier.
Fra ca. 9 år og op.