Line Kyed Knudsen
Line Kyed Knudsen (f. 1971) voksede op i Albertslund på den Københavnske Vestegn som enebarn. Line elskede at spille teater og synge og drømte om at blive berømt og gå med læbestift. Hun meldte sig til alt det teater, der fandtes i Albertslund og kæmpede altid for at kapre hovedrollerne. I gymnasiet valgte hun musisk og matematisk linje – selvom hun faktisk var tæt på at være talblind. Det blev også musikken og alle skolekomedierne der trak mere lektierne. Da hun blev student, tog hun på teaterhøjskole og var senere med i en teatertrup.
Vilhelm Hansen
Vilhelm Hansen (1900-1992) var illustrator og skabte sammen med sin hustru, forfatter Carla Hansen, verdenssuccesen Rasmus Klump, der er udgivet i 25 lande. Vilhelm Hansen var oprindeligt uddannet trykker, men blev siden reklametegner, og fra 1940erne begyndte han at illustrere Carla Hansens historier for børn.
Carla Hansen
Carla Hansen (1906-2001) var forfatter og skabte sammen med sin mand, illustrator Vilhelm Hansen, den elskede tegneserie om den pandekageglade bjørn Rasmus Klump. Rasmus Klump, der udkom første gang som bog i 1952, er en af de største danske bogsucceser i udlandet nogensinde, kun overgået af H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen.
Per Sanderhage
Tegneserieforfatter Per Sanderhage (f. 1952) har i utallige historier sendt Rasmus Klump på nye eventyr. Han har fornemt videreført i både sprogtone og streg arven fra Carla og Vilhelm Hansen.
Jan Mogensen
Jan Mogensen har illustreret og skrevet billedbøger i mere end 25 år. Hos Carlsen er han især kendt og elsket for Pixi-alfabetet, Victor Banan, Professor Bamse-bøgerne og en lang række andre pap-og billedbøger samt diverse pixi-serier.
Lauren Forte
Lauren Forte er en amerikansk børnebogsforfatter. Hun har bearbejdet utallige Disney-titler fra film og tv til bog.
Janette Sebring Lowrey
Janette Sebring Lowrey (1892-1986) blev født og levede sit liv i Texas. I 1940'erne og 50'erne skrev hun flere romaner for teenagere, men hun er bedst kendt for billedbogen Den nysgerrige hundehvalp fra 1942 (udgivet på dansk første gang i 1982), som med over 15 mio. solgte eksemplarer verden over stadig er den bedst sælgende billedbog nogensinde.
Jane Werner Watson
Jane Werner Watson (1915-2004) var en amerikansk børnebogsredaktør- og forfatter. Hun var bl.a. den første redaktør på bogserien Little Golden Books, som blev udgivet første gang i 1942 og som stadig er et af de mest kendte bog-brands i USA den dag i dag.